Om Dansk Speedbådsskole
Vores historie
Dansk Speedbådsskole er startet i marts måned år 2000 med base i København. Skolen har i dag afdelinger med speedbådskørekort i København, Middelfart og Århus. Siden 2009 har DKSP udviklet et helt unikt materiale, der gør din vej til et speedbådskørekort eller duelighedsbevis meget nemmere og MEGET mere lærerig.
Tjek vores kursuskalender ud, og find det kursus som passer ind i din kalender.
Den bedste måde at lære på
Vi har udviklet vores eget unikke undervisningsmateriale til speedbådskørekort / speedbådscertifikat og duelighedsbevis, der er internationalt og militært anerkendt.
Det består af videoer, tekst og forskellige interaktive programmer fx bådgenkendelse, en sejlsimulator og et interaktivt søkort. Alle disse ting tilsammen gør det let for dig som kursist at få mest muligt ud af din undervisning, så du står stærkere til eksamen - men ikke mindst bagefter når du selv skal ud at sejle.
DKSP har således bidraget til at højne sikkerheden for lystsejlere i Norden. Fremadrettet ser det ud til, at andre dele af verden vil tage det nye materiale til speedbådskørekort til sig.
Der er ikke nogen grund til at sidde og læse lange bøger, når du kan lære det hele ved brug af vores videoer og det interaktive materiale.
Beståelsesgaranti
Hos Dansk Speedbådsskole er alle vores kursister indbefattet af vores ordning om beståelsesgaranti. Det betyder for dig, at når du har tilmeldt dig og betalt for et kursus til et duelighedsbevis eller et speedbådskørekort, sørger vi for at du får det!
Dansk Speedbådsskole er på Facebook, hvor vi løbende poster billeder fra kurser, og hvad vi ellers finder brugbart for dig som sejler.
Kontakt
Hvis du er i tvivl om noget, eller har spørgsmål til vores kurser er du altid velkommen til at kontakte os.
Mail:
Telefon: 31319947


